Diaré

Hvad er diaré?

Har man tre eller flere løse afføringer per dag, har man diaré.

Hvornår skal man søge læge?

Hvis man har haft diaré i mere end en uge skal man søge læge.

Hvad er akut diaré?

Akut diaré opstår pludseligt som følge af infektioner og ophører som regel efter få døgn.

Hvad er årsagen til akut diaré?

Den hyppigste årsag til akut opstået diaré er tarminfektioner med bakterier, virus eller parasitter. Ofte vil der også være opkastninger og feber.

Oftest bliver man smittet direkte af andre personer. Der kan være tale om smitteoverførsel på grund af dårlig håndhygiejne i forbindelse med toiletbesøg eller anden direkte kontakt mellem mennesker.

Man kan også blive smittet via maden, som kan være forurenet, enten hos producenten (f.eks. grønsager vandet med forurenet vand) eller dårlig køkkenhygiejne (forkert opbevaring, tilberedning ved for lav temperatur, maden står fremme for lang tid – f.eks. på buffet).

Eksempler på diaréfremkaldende mikroorganismer er:

• Bakterier
  • salmonella
  • campylobacter
  • coli
  • shigella
• Virus
  • rota-virus
  • herpes-virus
  • cytomegalo-virus
• Parasitter
  • amøber (kan give dysenteri)
  • giardia (kan give flagellatdiaré eller ”bæver-feber”)
  • cryptosporer (giver ”swimmingpool-diaré”)

Hvad er kronisk diaré?

Hvis man har haft diaré i mere end 4 uger kalder man det kronisk (det betyder bare længerevarende). Kronisk diaré kan være en følgetilstand til infektioner, men kan også opstå i forbindelse med andre sygdomme.

Hvad kan årsagen til kronisk diaré være?

Kronisk diaré betyder ikke, at det er en tilstand man ikke kan komme af med.

Langt de fleste tilfælde af kronisk diaré kan behandles effektivt med medicin.

Årsagerne kan være

• Tarmbetændelse
  • Mikroskopisk tarmbetændelse, Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn.
• Allergi
  • Glutenallergi (cøliaki)
• Fødevareintolerans
  • Hyppigst mælkesukker (laktoseintolerans)
• Stofskiftelidelser
  • forhøjet stofskifte, sukkersyge.
• Medicin
  • Antibiotika

Hvordan bliver man undersøgt hos lægen?

Der skal sendes afføringsprøver til laboratoriet, tages blodprøver og evt. foretages en kikkertundersøgelse med udhentning af vævsprøver.

Hvordan behandles diaré?

Diaré behandles afhængig af årsagen

• Infektioner
  • Antibiotika
• Stofskiftelidelser
  • Regulering med medicin
• Allergier
  • Man må undgå det man er overfølsom for.
• Andre typer tarmbetændelse
  • Medicinsk behandling
  • I sjældne tilfælde operation Læs mere om tarmbetændelse.

Hvis du har mistanke om, at årsagen kan være en bivirkning til medicin, som du tager, skal du kigge nærmere på medicinen på www.medicin.dk

Hvad kan jeg gøre? Hvad med kosten?

I kortere perioder kan man bruge stoppe-medicin som f.eks. Imodium eller Imodium Plus.

Fiberprodukter som f.eks. HUSK kan mindske diaréerne.

Mælkesyrebakterier (i eksempelvis A38, Cultura og Yogurt) styrker den sunde og naturlige bakterieflora i tarmen.

Alkohol, tobak, kaffe, meget krydret mad og fede og røgede spiser kan forværre diaréen.

Det er vigtigt at væskeindtagelse og saltindtagelse er tilstrækkelig stor til at undgå dehydrering (drik gerne en liter mere væske end du plejer + 1 teske salt).

Gå til læge hvis diaréen har varet længere end en uge.

Hvad er udsigterne?

Gode! Langt de fleste tilfælde kan behandles effektivt med medicin. Mange diarétilfælde går over af sig selv.

I sjældne tilfælde må langvarig behandling til og endnu sjældnere må man operere.