Kronisk tarmbetændelse - Colitis Ulcerosa & Morbus Crohn
Betegnelsen kronisk tarmbetændelse dækker over sygdommene Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn.
Årsagen til sygdommene er ukendt. De er begge karakteriseret ved en betændelsesreaktion i tarmslimhinden uden at der kan påvises sygdomsfremkaldende bakterier, virus eller parasitter.
Det er en såkaldt autoimmun sygdom, dvs. en tilstand hvor kroppens eget immunforsvar reagerer mod sit eget væv, i dette tilfælde tarmslimhinden.
Oftest kan man ikke påvise noget arveligt, dog findes der hos ca. 10% af patienterne flere tilfælde i familien.
Sygdommene starter gerne i 20-30 års alderen, men kan sagtens starte senere. De er kroniske, dvs. livslange, og kan variere i aktivitet. De er ikke smitsomme.
For Morbus Crohns vedkommende ved man, at rygning øger aktiviteten i sygdommen og dermed risikoen for opblussen.
Colitis Ulcerosa
Colitis Ulcerosa er en betændelsestilstand, som oftest er lokaliseret til endetarmen, men som kan brede sig til hele tyktarmen. Optræder gerne i 20-35 års alderen. Symptomerne er blodige diareer. Der kan også komme mavesmerter, vægttab og feber, hvis ikke sygdommen behandles.
Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi), hvor der udhentes vævsprøver til mikroskopi. Læs mere om koloskopi.
Behandling tilstræber at dæmpe aktivitet i sygdommen og forebygge opblussen. Det mest effektive middel indeholder steroid (binyrebarkhormon), men pga. risiko for bivirkninger tilstræbes en kort behandlingstid, og i mildere tilfælde prøves med mildere stoffer af amino-salicylat-typen. Hvis sygdommen er lokaliseret til endetarmen kan man nøjes med stikpiller eller indhældninger, ellers må tabletbehandling benyttes.
Langvarig (>10 år) og udbredt Colitis Ulcerosa øger risikoen for tyktarmskræft, hvorfor kikkertundersøgelser med passende mellemrum skal planlægges. Hvis man passer sin behandling og går til de planlagte kontroller, er risikoen for tarmkræft den samme som i resten af befolkningen.
Udsigterne ved Colitis Ulcerosa:
I langt de fleste tilfælde kan man holde sygdommen i ro med medicinsk behandling. Det er kun sjældent nødvendigt at operere. Patienter med Colitis Ulcerosa har samme levetid som resten af befolkningen, de kan passe deres arbejde, få børn og leve normalt.
Informationshæfte for Colitis Ucerosa. Åbner i et nyt vindue.
Morbus Crohn
Betændelsestilstand i tarmkanalen, der kan forekomme fra mundhule til endetarm, men som oftest er lokalisret i den sidste del af tyndtarmen. Betændelsen kan gå dybt ned i vævet og danne kanaler (fistler) mellem tarmene eller mellem tarmen og huden. Kan starte allerede i teenage-årene. De fleste patienter er under 30 år og flest er kvinder.
Symptomerne er smerter og diarré, evt. feber og vægttab. Hos nogle ses især bylder og fistler ved endetarmen.
Diagnosen kan stilles ved en kikkertundersøgelse af tyktarmen og nederste del af tyndtarmen, hvor der tages væsprøver til mikroskopi. Der kan suppleres med røntgenundersøgelser og scanninger af tyndtarmen.
Behandlingen går ud på at dæmpe aktiviteten i sygdommen og forebygge opblussen. Den skal varetages af speciallæge og afhænger af hvor udbredt sygdommen er. Behandlingen er primært medicinsk, og her benyttes steroidholdige midler (binyrebarkhormon) i de akutte tilfælde og andre immundæmpende midler som Azathioprin og Metotrexate, når langtidsbehandling skal påbegyndes. Nye biologiske midler i form af antistofindsprøjtning (f.eks. Infliximab) er også ved at blive introduceret i behandlingen, men er meget dyre.
Udsigterne:
Sammenlignet med resten af befolkningen lever patienter med Morbus Crohn lige så længe. De kan passe deres arbejde, og sammenlignet med den normale befolkning, er der ikke flere med Morbus Crohn, som behøver invalidepension. Der kan komme sygeperioder afhængig af aktiviteten. Sygdommen kan medføre forsnævringer på tarmen pga. af arvæv. En trediedel af patienterne må derfor opereres i løbet af det første år. Herefter er det 5% pr. år, som kræver operation.
Informationshæfte for Morbus Crohn. Åbner i et nyt vindue.
