Udrensning med Picoprep før kikkertundersøgelse af tyktarmen
Når undersøgelsen finder sted mellem kl. 12.00 og kl. 16.00.
Se vejledning til undersøgelse imellem 8.00 og 12.00.
Generelt
Det er vigtigt under hele udrensningsproceduren at drikke rigeligt med væske for at undgå at komme i væskeunderskud (se nedenfor).
Med væske menes kun tynde, klare væsker som f.eks.:
- vand
- klar suppe
- bouillon
- saftevand
- sodavand
- æblejuice
- sort kaffe (evt. + sukker)
- te (evt. + sukker)
Du bedes kontakte klinikken såfremt du lider af forstoppelse op til undersøgelsen.
Tre dage før undersøgelsen
Spis ikke æbler, appelsiner, nødder, frø og kerner.
Dagen før undersøgelsen
Kl. 7-8: spis din almindelige morgenmad + min. ¼ liter klar væske.
24 timer inden undersøgelsen må du kun drikke ovenstående væsker.
Kl. 17.00: indtages første brev Picoprep opløst i et glas (min. 120 ml) iskoldt vand eller æblejuice. Umiddelbart herefter drikkes yderligere min. ¼ liter klare væsker.
I løbet af dagen drikkes min. 1 liter klar væske.
Væske indtaget kan medføre yderligere toiletbesøg og manglende søvn.
På undersøgelsesdagen
Kl. 07.00: indtages andet brev Picoprep opløst i et glas (min. 120 ml) iskoldt vand eller æblejuice. Umiddelbart herefter drikkes yderligere min. ¼ liter klare væsker.
Du må gerne drikke klare væsker frem til undersøgelsen, men du må ikke indtage andet før undersøgelsen er overstået.
N.B.: Uanset at andet kan være angivet på indlægssedlen i Picoprep-æsken, bør du følge denne vejledning for at opnå det bedste resultat.