Screening for tarmkræft
Hvem får tarmkræft?
Tarmkræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med flere end 4000 nye tilfælde hvert år. Fem procent af befolkningen rammes af tarmkræft, dvs. ca. hver 20. dansker. Risikoen øges med stigende alder og hvis der er tarmkræft eller tarmpolypper i familien.
Hvis du selv har haft tarmkræft, tarmpolypper, brystkræft, kræft i livmoder eller æggestokke øges risikoen yderligere. Andre lidelser, der kan øge risikoen for tarmkræft er længerevarende, kroniske tarmbetændelser som ulcerøs kolit eller Crohns sygdom.
Hvad er screening?
Screening er en systematisk, forebyggende undersøgelse blandt mennesker uden symptomer på den pågældende sygdom. Screening kan foretages med forebyggelse for øje (for at finde forstadier til kræften, inden den bryder ud), eller med tidlig opsporing for øje (for at finde kræften i tidlige faser, hvor den lettere kan behandles).
I Danmark startede en befolkningsscreening for tamrkræft for i 2014. Målgrupen er aldersgruppen fra 50 -75 år. Se www.cancer.dk/tyktarmskraeft-coloncancer/screening-tyktarmskraeft/
I visse risikogrupper anbefales dog allerede i dag forebyggende undersøgelser (f.eks. familier med arvelig tarmkræft).
Hvilke former for screening anvendes?
Screening med forebyggelse for øje: kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (koloskopi) mhp. at finde og fjerne tarmpolypper.
Screening med tidlig opsporing for øje: undersøgelse af afføring for blod. Ved positivt resultat foretages kikkertundersøgelse af tyktarmen (dette er metoden man har indført i Danmark fra 2014).
Hvorfor screening for tarmkræft?
Tarmkræft er en hyppig og meget farlig sygdom. Det er en ”stille” sygdom, idet de tidlige stadier sjældent giver symptomer.
Når de ”klassiske” symptomer med smerter, blødning og vægttab først er tilstede, kan sygdommen allerede være fremskreden og vanskelig at helbrede. Den gennemsnitlige risiko for at få tarmkræft er blandt danskere ca. 5%, dvs. at ca. hver 20. dansker får tarmkræft. I dag overlever ca. halvdelen sygdommen. Bliver man helbredt for sygdommen, kan der være ubehagelige følgevirkninger af behandlingen.
Ved at screene for tarmkræft kan sygdommen opdages i de tidlige stadier, hvor chancerne for effektiv behandling og helbredelse er mulig for næsten alle (op til 90%).
Næsten alle tilfælde af tarmkræft opstår i polypper. Hvis polypper opdages og fjernes kan næsten alle tilfælde af tarmkræft forhindres.
Hvem bør screenes?
Risikoen for tarmkræft stiger med alderen og øges kraftigt efter 50-års alderen. Man anbefaler derfor alle mellem 50 og 75 år med mellemrum at få foretaget en forebyggende undersøgelse.
Hvis man har en nær slægtning (1.grads slægtning = forælder, søskende, barn) med tarmkræft bør man lade sig undersøge fra 40-års alderen.
Er der flere tilfælde af tarmkræft i familen, kan der være tale om arvelig tarmkræft. I disse tilfælde kan det være relevant at foretage forebyggende undersøgelser hvert 2. år. allerede fra 25-års alderen. Ved bestyrket mistanke om arvelig tarmkræft kan der udføres en genetisk test.
Kvinder, som har haft kræft i æggestokke eller livmoder før 60-års alderen bør screenes for tarmkræft, så tidligt som muligt.
Intervallerne mellem undersøgelserne fastlægges af den læge, der udfører undersøgelserne.
Opfølgning og kontrol?
Patienter, som har fået fjernet tarmpolypper bør have foretaget kikkertundersøgelse hvert 3. år, eftersom polypper har en vis risiko for at gendanne sig. Dette sker hos en trediedel indenfor 3 år.
Er der fjernet mange eller store polypper, kan hyppigere kikkertundersøgelser komme på tale. Er man selv blevet behandlet for tarmkræft, vil hospitalet opstille et kontrolprogram. Kikkertundersøgelse vil blive tilbudt mindst hvert 3. år.
Har man haft kronisk tarmbetændelse (ulcerøs kolitis eller Crohns sygdom) i mere end 10 år, bør man, uanset alder, have foretaget en kikkertundersøgelse mhp. vævsprøvetagning fra slimhinden i tarmen.
Hvem udfører screening for tarmkræft?
Det danske sundhedsvæsen/Dansle Regioner står for befolkningsscreeningen for personer mellem 50 og 75 år. Man får automatisk brev om deltagelse.
Afføringsprøve for blod kan foretages af den praktiserende læge.
Kikkertundersøgelser af tyktarm og endetarm (koloskopi) og evt. fjernese af tarmpolypper kan udføres af speciallæger i mave-tarmsygdomme, enten hos praktiserende speciallæger eller i hospitalsambulatorier.
Er der risiko forbundet med at blive undersøgt?
Der er ingen risiko ved at få foretaget afføringsprøven.
Risiko for komplikationer ved kikkertundersøgelse optræder især i forbindelse med fjernelse af større polypper (som er en hospitalsopgave) og består i blødning eller perforation (hul på tarmen). Risikoen er ca.1 ud 2.000 undersøgelser og kan medføre at man må indlægges og opereres akut.
