Kræft i tyktarm og endetarm

Kræft i tyktarm og endetarm (tarmkræft) er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med flere end 4000 nye tilfælde hvert år.

Hvem får tarmkræft?

Fem procent af befolkningen, eller ca. hver 20. dansker får tarmkræft. Risikoen for på et tidspunkt i livet at få tarmkræft (livstidsrisiko) er således 5%. Der er ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

Er tarmkræft arvelig. – hvem er i risiko?

Kun få tilfælde – ca. 5% er arvelige. I langt de fleste tilfælde kan man således ikke påvise noget arveligt. Alligevel ved man, at risikoen stiger hvis der er nære familiemedlemmer, som har haft sygdommen (forældre eller søskende). Hvis man selv har fået fjernet tarmpolypper eller har haft kronisk tarmbetændelse i mere end 10 år er risikoen øgså øget. Andre sygdomme, der kan øge risikoen for tarmkræft er underlivskræft, brystkræft og kræft i urinvejene.

Hvorfor får man tarmkræft?

Den største risikofaktor for tarmkræft er stigende alder. Efter 45-års alderen stiger risikoen markant, og sygdommen ses oftest hos ældre over 70 år.

Alder
Grunden til at alderen spiller ind er formentlig, at der ophobes mutationer (fejl i cellernes DNA opstået i forbindelse med den normale celledeling) i slimhinden med alderen. Slimhinden i tyktarmen og endetarmen afstødes løbende og er normalt udskiftet helt i løbet af 5 dage (en betydelig del af afføringen er afstødte celler). Der er således en voldsom aktivitet i slimhinden med dannelse af nye slimhindeceller, hvilket foregår ved celledeling. I forbindelse med de mange celledelinger (10-15 mia. nye celler hver dag) opstår der ca. 25.000 mutationer i tyktarmen hvert døgn. Langt de fleste er uskadelige og repareres af kroppens egne reparations-mekanismer. Enkelte mutationer slipper dog igennem kroppens kontrolsystem og ophobes stille og roligt i tarmens celler.

Med tiden (alderen) kan disse mutationer give anledning til polypudvikling og senere kræft. Herudover kan man i de fleste tilfælde ikke give nogen god forklaring på, hvorfor sygdommen opstår.

Kost
Man ved, at kosten spiller en rolle, og især stort forbrug af oksekød og svinekød øger risikoen - ikke fjerkræ og fisk. Det er formentlig de stærke kemikalier i vores eget fordøjelsessystem, der er med til at starte processen, især galdesyrer og fede syrer, der produceres i store mængder for at fordøje kød.

Vegetarer får kun halvt så hyppigt tarmkræft som kødspisere.

Motion
Rent statistisk er det påvist, at der er en sammenhæng mellem mangel på motion og udvikling af tarmkræft. Motion styrker vores immunforsvar. Der er dog ikke enighed om mængden af den nødvendige motion for at opnå beskyttende virkning, men man skal regne med min. 30 min. pr. dag.

Tobak
Kræftfremkaldende stoffer i tobak øger risikoen for tarmkræft, og det anslås, at ca. 12% af tarmkræfttilfælde skyldes tobaksrygning.

Aspirin
Aspirin/Magnyl (Acetylsalicylsyre) beskytter mod udvikling af tarmkræft, men har også betydende bivirkninger i form af risiko for mavekatar, mavesår og øget blødningsrisiko (f.eks. hjerneblødning).

Det er vist, at hjertepatienter, som tager hjertemagnyl forebyggende, kun udvikler tarmkræft halvt så hyppigt som andre. Der er ikke enighed om dosis eller hvor længe man skal tage aspirin/magnyl for at opnå beskyttelse, men man kan først måle effekten efter flere års forbrug.

Vitamin D og Calcium
Både vit. D og calcium ser ud til beskytte mod tarmkræft. Hos langt de fleste i den vestlige verden ligger det daglige indtag under den anbefalede mængde. For vit. D’s vedkommende er der ganske få fødevarer, der indeholder vit. D i nogen betydelig mængde, og langt den største mængde vit. D dannes i huden ved påvirkning af sollys. Derfor er der særligt mange, der har vi.t D mangel i vintermånederne, især på vore breddegrader, hvor solen ikke skinner så meget..

Er man ikke jævnligt i solen, og spiser man ikke dagligt mejeriprodukter, bør man tage et Vit.D/Calcium tilskud, som fås i håndkøb på apoteket.

Er der forstadier til tarmkræft – og kan de fjernes?

Næsten alle tilfælde (>95%) af tarmkræft starter med et forstadium i form af en polyp (se nedenfor), som efterhånden vokser og bliver ondartet, for til sidst at sætte sig som en kræftknude på indersiden af tarmen.

Tarmpolypper, som i øvrigt næsten aldrig giver symptomer, er ret almindelige og forekomsten stiger med alderen. 25% af 50-årige har tarmpolypper, 50% af 65-årige har tarmpolypper. Heldigvis bliver ikke alle polypper til kræft, men jo større og jo flere polypper, jo større risiko for kræft på et senere tidspunkt.

Ved at fjerne tarmpolypper kan risikoen for tarmkræft minimeres.

Hvordan undersøger man for tarmkræft?

Hvis der er symptomer, som rejser mistanke om tarmkræft (se nedenfor), eller tilhører man en risikogruppe (se ovenfor), bør der foretages en kikkertundersøgelse af tyktarm og endetarm (koloskopi).

I 2014 startede en befolkningsundersøgelse (screening) for tarmkræft hos 50-75 årige. Undersøgelsen består i en afføringsprøve for blod. En positiv prøve medfører en kikkertundersøgelse. Læs mere om screening her.

Hvad er symptomerne på tarmkræft?

De hyppigste symptomer er:

• Ændret afføring (ændret afføringsmønster – ændret konsistens)
• Blod med afføringen
• Slimafgang fra tarmen
• Mavesmerter
• Blodmangel

Tarmkræft er en "stille" sygdom, der ofte ikke giver symptomer før den er ret fremskreden og dermed vanskelig at behandle. 25% af personer med tarmkræft får ikke symptomer før sygdommen har spredt sig til andre organer.

Hvem skal undersøges?

Principielt bør alle over 50 år undersøges for tarmkræft. Den optimale undersøgelse er kikkertundersøgelsen, hvor tarmens indvendige side undersøges. Der kan fjernes polypper og udtages vævsprøver under undersøgelsen om nødvendigt.

Hvordan behandles tarmkræft?

I dag foregår behandlingen på specialiserede kirurgiske afdelinger i tæt samarbejde med onkologiske, patologiske og billeddiagnostiske afdelinger. Det vigtigste behandlingsprincip er operation, hvor kræftsvulsten og det tilhørende tarmstykke fjernes. I mange tilfælde kan det foregå ved en kikkertoperation. I mere fremskredne tilfælde kan der suppleres med strålebehandling og kemoterapi. Omkring halvdelen af personer med tarmkræft dør af sygdommen i løbet af de første 5 år. Overlevelsen er helt afhængig af, hvilket stadium sygdommen opdages på. I de tidlige stadier, hvor kræften ikke har spredt sig eller vokset igennem tarmen, er der stor chance (90%) for helbredelse.

Se i øvrigt de relevante links på hjemmesiden.